Museer over besættelsestiden – formidling, valg og refleksion

Museer over besættelsestiden – formidling, valg og refleksion

I arbejdet med min interesse for besættelsestiden oplever jeg gang på gang, hvor afgørende museernes rolle er: de former vores kollektive bevidsthed om hverdagsliv, valg, modstand og samarbejde under Anden Verdenskrig. Men museer er ikke neutrale – de træffer valg i deres fortælling, deres vinkel, og sidst men ikke mindst i hvordan de vælger at gøre fortællingen levende. Derfor er det interessant at se på fire forskellige museer, som hver på sin måde underviser os i besættelsestidens kompleksitet:

• Museet for Danmarks Frihedskamp 1940‑45 (ofte kaldet Frihedsmuseet) i København

• Besættelsesmuseet i Aarhus 1940‑45 i Aarhus

• Verzetsmuseum Amsterdam (The Dutch Resistance Museum) i Amsterdam

• Staldgården – Museum Kolding i Kolding

Hvert museum giver et vindue ind i forskellige nationale og lokale kontekster – og derfor også forskellige spørgsmål: Hvad vælger museet at fremhæve? Hvad betyder formidlingen af valg og modstand – og hvordan inviteres besøgende til at reflektere?

Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-45 (Frihedsmuseet) – København

Museet ligger på Kastellet i København og formidler Danmarks besættelse 1940-45 med fokus på modstandskampen, valg, samarbejde og dagliglivets dilemmaer. Dansk Arkitektur Center - DAC+3VisitDenmark+3Nationalmuseet+3

Eksempel på udstilling: I den seneste version møder man fem historiske personer — modstandere, samarbejdende eller neutrale — og får mulighed for at “gå under jorden” i bogstavelig og symbolsk forstand. VisitDenmark+1

Refleksion: Frihedsmuseet tegner en national fortælling med vægt på modstand og frihedskamp. Det store greb er at positionere Danmark som aktiv aktør snarere end blot offer for omstændighederne. Men samtidig rejser dette spørgsmål om, hvor meget museet belyser de mere grå zoner: samarbejde, hverdagskompromisser, og befolkningens holdninger midt i et besat land. Hvilke valg var mulige – og hvilke var tvungne?

Besættelsesmuseet i Aarhus 1940-45

Museet ligger i Aarhus’ gamle rådhus/politistation — fra efteråret 1944 var det hovedkvarter for det tyske sikkerhedspoliti (Gestapo). VisitAarhus+1

Udstillingsgreb: Museet arbejder bl.a. med dilemma- og rollespil for skoleklasser, og gennem indretningen (forhørsrum, kælder) skabes en stærk stemning af besættelsestidens virkelighed. besaettelsesmuseet.dk+1

Refleksion: Her er fokus mere lokalt – byen Aarhus, dens borgere og konflikter. Dette giver en mere konkret og måske “nærværende” oplevelse af besættelsen. Det illustrerer hvordan nationalhistorien omsættes i lokal praksis. Samtidig kan man spørge: Giver lokal musealisering et bredere eller snævrere billede af besættelsen? Er det lettere at gå i detaljer – men måske sværere at rejse de større nationale eller internationale sammenhænge?

Verzetsmuseum Amsterdam (The Dutch Resistance Museum)

Museet ligger på Plantage Kerklaan 61 i Amsterdam. verzetsmuseum.org+1

Profil: Museet skildrer besættelsen af Holland 1940-45 og fremhæver de valg, som almindelige mennesker blev stillet overfor – ikke kun helte og skurke. Autentiske genstande, dokumentarer, film og lydspor skaber en stærk oplevelse. Museum.nl

Refleksion: Dette museum har et interessant greb ved at fremhæve “den brede befolkning” og de mange valg midt i besættelsen – ikke kun aktive modstandsfolk. Det udfolder besættelsen som social og moralhistorisk fænomen. Sammenlignet med de danske museer giver det en perspektivrig kontrast: Holland blev besat i en langt mere brutal og langvarig kontekst, hvilket museets greb også afspejler.

• Museum.nl samling og interiør billeder. Museum.nl

Staldgården – Museum Kolding

Museet ligger i Kolding, Staldgården 1, 6000 Kolding. Museum | Kolding+1

Profil: Under 2. verdenskrig blev Staldgården Gestapos hovedkvarter i Syd- og Sønderjylland. Udstillingen “1943 – Gestapo kommer” og den bevarede celle Zelle II indgår som en central del af formidlingen. Museum | Kolding

Refleksion: Det er interessant, fordi det viser, at besættelseshistorien også udfoldes i mindre byer – ikke kun hovedstæder. For en blogtekst handler det om at sætte disse steder ind i et netværk: Det nationale museum, den lokale by, den internationale scene. Hvad kan vi lære om “valg”, “identitet”, “arbejdsliv” analogt i museets kontekst med den myriade af valg under besættelsen?

Foto-kilder:

• Museum Kolding – officielle billeder af udstilling og interiør. Museum | Kolding

• Destination Trekantområdet omtale.

Overordnede refleksioner

Når vi stiller disse fire museer op ved siden af hinanden, træder nogle temaer frem:

• Fortællingens niveau: Fra national (Museet for Danmarks Frihedskamp) til lokal (Staldgården), og fra dansk til international (Verzetsmuseum).

• Valg og identitet: Museerne arbejder med spørgsmålet “hvad ville du gøre?” – valg under besættelse, modstand eller samarbejde, og dermed også hvordan vi forstår arbejdsliv, tilhørsforhold og etik.

• Formidlingens greb: Hvor meget bruger museet interaktion, scenografi, lyd, rumlig stemning (fx kælderlokaler i Aarhus, celle i Kolding)? Hvordan gør det historien nærværende?

• Relevans for i dag: Besættelsestidens valg- og identitetsproblemer spejler nutidens arbejdsmarked, organisationer og employer branding: Hvilke billeder giver organisationen af sig selv – og hvordan stemmer det med virkeligheden?

• Besøgsoplevelse og tilgængelighed: For eksempel Frihedsmuseets store billedarkiv gør materialet tilgængeligt digitalt. Nationalmuseet

• Kildekritik og nuancer: Museerne vælger vinkler – ingen museer kan rumme alt. Derfor bør vi som besøgende og skribenter stille spørgsmål: Hvilke stemmer mangler? Hvilke valg er præsenteret – og hvilke er det ikke?